Hvorfor har Bodyfarm ikke åbent hele weekenden?
Bodyfarm er et lille lokalt fitnesscenter, som er beliggende på vores slægtsgård.
Da arbejde og privatliv dermed flyder tæt sammen, har vi valgt “kun” at holde åbent i 84 timer om ugen og at holde fredag aften, lørdag eftermiddag/aften og søndag lukket, så vi som familie har mulighed for lidt privatliv.
Disse tidspunkter passer rigtig godt for nogen og for andre er de ikke optimale, men for dem er der heldigvis andre muligheder i de lidt større centre i f.eks. Sønderborg.
Hvorfor er Bodyfarm et nøglehus og ikke et bemandet fitness center?
Bodyfarm har fra start (2006) kørt som delvis nøglehus.
Fra foråret 2020 har vi besluttet, at fitnesscentret for fremtiden skal køre som 100% nøglehus.
Grunden hertil er, at min rådgivnings- og coaching virksomhed www.katjabladt.dk udvikler sig og dermed tager mere og mere tid, samtidig med at vi har meget travlt på gården. Derfor har vi valgt, at hvis fitness centret skal forblive, så vil det være som 100% nøglehus. Vi vil fortsat have vores gang i centret, men ikke på bestemte tider.
Både fitness medlemskab og gæstetræning kan købes og bookes via hjemmesiden, hvorefter man så kan komme og træne på egen hånd, i centrets åbningstider.
Bodyfarm tilbyder forskellige online guides, som kan hjælpe dig godt igang og vi har et bredt udvalg af online træningsprogrammer, som kan købes fra kun 49.- kr. her på Bodyfarms hjemmeside.
Er du mere tryg ved at få en personlig instruktion i træningsprogrammerne eller har særlige udfordringer, der gør at du har brug for et personlig tilrettelagt træningsprogram, så har du naturligvis fortsat mulighed for at tilkøbe dette.
Det kan du gøre ved at sende en mail til kb@bodyfarm.dk for at aftale en tid og så kan du som altid få professionel hjælp til dette.
Er Bodyfarm så noget for mig?
Hvis du har lyst til at træne i et lille, lokalt fitnesscenter, hvor vi har gjort os stor umage for, at der skal være hyggeligt og indbydende, og hvor du kommer og træner på egen hånd, enten alene eller sammen med en træningsmakker, uden at der er personale til stede (men hvor du naturligvis kan booke/tilkøbe den hjælp du har brug for) så er Bodyfarm helt klart noget for dig.
Er du mere til et stort center med masser af folk, med fast personale og åbent i døgndrift, så er Bodyfarm nok ikke det rigtige valg for dig.
Men du er naturligvis hjertelig velkommen til at komme forbi og se centeret inden du beslutter dig. Du kan blot sende en mail til kb@bodyfarm.dk og fortælle os, hvornår du har tænkt dig at komme forbi og se centret, så vi ved, hvem der kommer der – så kan du tage dig en hyggelig rundtur og se om det er noget for dig.
Hvor gammel skal man være for at træne i Bodyfarm?
Du må træne sammen med dine forældre fra du er 13 år gammel.
Er du over 15 år, men under 18 år, må du træne på egen hånd i fitnesscentret, hvis vi får et skriftligt tilsagn fra dine forældre.
Vær opmærksom på at al ophold, træning og benyttelse af råd og træningsprogrammer er på eget ansvar, uanset alder.
Hvordan booker jeg Beauty Angel lysterapi?
Når du ønsker at benytte vores fantastiske Beauty Angel lysterapi, køber du blot dit klip eller dit klippekort her på hjemmesiden og sender så en mail til os, hvor vi aftaler, hvordan du får udleveret din polet eller dit klippekort.
Der hænger en udførlig guide i brug af maskinen i centret og du kan også se en lille videoguide her, så du helt trygt kan komme igang med dit forløb.